Det her er nok en af de sværeste beskeder, jeg nogensinde har skulle skrive. Det er ikke rart – men samtidig ønsker jeg fuld åbenhed omkring de overvejelser, der ligger til grund for min beslutning. Det mener jeg, at I om nogen fortjener.

Da vi åbnede Godtfolk i Esbjerg for snart seks måneder siden, var det med en drøm om at få Godtfolk-brandet ud til flere byer. Esbjerg virkede på mange måder oplagt: tæt på Varde, et stort kundegrundlag – og i det hele taget bare en super fed by med en masse søde, rare og betænksomme mennesker.

På mange måder følte vi os også klar til at udvide. Varde-afdelingen kunne allerede på det tidspunkt stå i egen ret, så for mig virkede det oplagt at bruge min tid på at prøve konceptet af i flere byer. Det ville kræve ekstraordinært fokus og tilstedeværelse fra min side i en periode – og først skulle vi have implementeret de samme processer, som vi har i Varde, og have oplært tilstrækkeligt med personale.

Men undervejs ramte virkeligheden hårdere, end jeg nogensinde kunne have drømt om.

Vi fik ellers en flot start i Esbjerg. Mange mennesker besøgte os, og det gav mig energi og tro på, at vi havde fat i noget rigtigt. Men udfordringerne kom også snigende. Det var svært at skaffe tilstrækkeligt med personale – især til weekenderne – og derfor blev vi i høj grad nødt til at trække på vores dygtige medarbejdere fra Varde. Samtidig måtte jeg selv dække store dele af vagtplanen, og det fjernede tid fra det, som var nødvendigt for at løfte Esbjerg ordentligt: at udvikle forretningen strategisk og renovere lokalerne, så de passer til det, Godtfolk skal være.

Opgaverne hobede sig op, og som så mange andre danskere blev jeg undervejs ramt af stress. Jeg skriver “ramt”, fordi det vitterligt er sådan, det føles. I mit tilfælde er det kommet så langt ud, at det også har påvirket min fysik. Jeg er stadig ved at blive klogere på det, men når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at det er dét, der er sket.

Som mange andre, der bliver ramt af stress, troede jeg heller ikke, at det var noget, der kunne ramme mig. Jeg er uddannet kok og har arbejdet i mange køkkener. Derudover er jeg engageret i flere virksomheder udover Godtfolk og driver en konsulentvirksomhed, der rådgiver aktører i fødevareindustrien. Jeg er vant til, at der er fart på – sådan har jeg det bedst, og sådan har mit liv været i mange år.

Hvorfor er jeg så blevet ramt af stress netop nu? Det ved jeg ikke endnu – det skal jeg stadig finde ud af. Har det mindsket min appetit på at udvide Godtfolk til flere byer? Slet ikke. Drømmen er intakt. Men sammen med min familie har jeg taget beslutningen om, at vi må finde andre måder at gøre det på i fremtiden.

Lige nu kan jeg ikke levere det ledelsesmæssige nærvær, som Esbjerg kræver – og som både mine dygtige medarbejdere og vores gæster fortjener. Lokalerne trænger til en renovering, så det passer til Godtfolk-brandet, og det kræver tid og overskud, som jeg ikke har i mig på nuværende tidspunkt. Esbjerg er ikke et sted, man kan drive en pizzabar “på afstand”. Det kræver tilstedeværelse og nærhed – hver eneste dag.

Og når jeg ikke kan stå inde for, at vi kan levere Godtfolk på den måde, vi skal, så er det mit ansvar at stoppe. Ikke halvt. Ikke uklart. Men ordentligt.

Jeg vil gøre det fuldstændig klart, at jeg ikke har noget at udsætte på vores fantastiske medarbejdere i Esbjerg. De har været helt igennem fantastiske, og alle er blevet tilbudt job i Varde.

Jeg vil også gøre det fuldstændig klart, at lukningen i Esbjerg ikke har nogen konsekvenser for vores afdelinger i Varde og Middelfart. De fortsætter som normalt. De har faciliteter, ressourcer og nøglepersoner, der kan håndtere mit fravær – og den energi, jeg trods alt stadig har, skal lægges dér. Her kan jeg gøre nogle af de ting, jeg er bedst til: tilberede alle de råvarer, mine medarbejdere kommer på jeres surdejspizzaer, oplære nye medarbejdere, varetage vores erhvervskunder og afholde kurser i surdej.

Det er det, min energi rækker til lige nu – og derfor lukker vores Esbjerg-afdeling fra dags dato.

Mit håb er, at jeg kommer til at se så mange af jer som muligt på besøg i Varde – for det er dér, vi står stærkest ❤️

Til sidst: Tak, Esbjerg. Tak fordi I tog imod os. Tak fordi I gav os en chance. Tak for alle de små samtaler, for smilene, for beskederne – og for at være så gode mennesker.

Jeg kan ikke love noget om, hvad fremtiden bringer for Esbjerg-afdelingen. Men jeg kan love jer én ting: Jeg stopper ikke med at kæmpe for det, Godtfolk skal være. Og jeg stopper ikke med at passe på de mennesker, der bærer den her forretning hver eneste dag. Lige nu gør jeg det bedst ved at blive helt rask.

De bedste hilsner
Morten Askjær, Ejer
(5/3-26)